Profil

Profil

 

Mit navn er Anne Marie Laugesen, og min karriere som massør startede i 1996 med Aloha massage, som er en dejlig, blid massageform. Ret hurtigt oplevede jeg dog, at de fleste personer, der ønskede massage, havde et udtalt ønske om at få arbejdet med et specifikt problemområde som f.eks. skulder, ischiassmerter eller lignende.

 

Det måtte jeg gøre noget ved, så derfor tog jeg i 1999 uddannelsen til lægeeksamineret massør og i 2000 til idrætsskadesterapeut. Senere igen har jeg uddannet mig til heilpraktiker og taget andre kurser – f.eks. i Hot Stone Terapi for ny inspiration og supplering med nye teknikker.

 

Siden februar 2000 har jeg arbejdet som fast massør i Slotssøbadet og fra juli 2008 i Slotssøbadets kurbad ”Dronning Dorotheas Badstue”.

 

Som noget helt specielt står jeg hver tirsdag og giver babymassage i forbindelse med babysvømning i badet.

 

Generelt hjælper jeg folk af med smerter, spændinger og stress, men jeg gør mine klienter opmærksomme på deres krops signaler, så de bedre kan tage vare på sig selv.

 

Smerter giver dårligere livskvalitet, fordi humør, overskud og energiniveau falder, når man har ondt, derfor møder jeg dig altid med et smil og godt humør. Tilsvarende sætter spekulationer, stress og bekymringer sig som spændinger og smerter, påvirker fordøjelse og søvn m.m. I begge tilfælde kan jeg med mine behandlinger gå ind og give kroppen et frikvarter ved at løsne de spændte muskler, så det mentale overskud stiger.

 

Du er naturligvis meget velkommen til at ringe til mig eller sende en mail, hvis du har spørgsmål til mig.